top of page

ProSpons

ProSpons er et team af dygtige psykologer, der har specialiseret sig inden for den arbejdspladsbaseret indsats, hvor der tilbydes krisepsykologiske hjælp, supervision, undervisning og samtaleforløb til ledere og medarbejdere

 

Har du brug for en professionel sparringspartner, som forstår at skabe positiv og varig forandring i din virksomhed, så er ProSpons måske svaret for dig.
 

Violence Prevention Network Danmark

VPN-Danmark består af vores team af rutinerede psykoterapeuter og psykologer, der har specialiseret sig i at arbejde med hadforbrydelser. VPN-Danmark har til formål at yde en præventiv indsats mod ekstremisme, og foregår i tæt samarbejde med Violence Prevention Network i Tyskland, som siden 2001 succesfuldt har ydet en præventiv indsats i både fængsler og omgivende samfund. Målgruppen for behandlingsindsatsen er mennesker hvis kriminalitet og voldshandlinger er motiveret af religiøse, politiske eller ideologiske årsager, samt mennesker som er i risiko for at blive radikaliseret.

Hjulsøgårdfondens adresse

 

Vi har adresse på Velling Koller, hvor vi har kontorer, mødelokaler og undervisningsrum. Velling Koller har en fortid som eventyrpark, hvilket betyder, at mange har barndomsminder fra stedet. Velling Koller er et historisk sted midt på den jyske højderyg beliggende i en fantastisk natur i en fredet oldskov. Det betyder, at når man er på Velling Koller, oplever man næsten at være havnet i en tidslomme.

 

Hjulsøgårdfondens kerneydelser foregår alle i indespærrede og fængslende miljøer. Vores hovedsæde på Velling Koller er en særlig god pendant til dette, da stedet er tæt forbundet med oplevelsen af natur og frihed - hvilket er til stor glæde og gavn for både medarbejdere såvel som samarbejdspartnere.

 

Udover at Hjulsøgårdfonden har bygninger på Velling Koller, driver vi også den socialøkonomiske selvejende institution Velling Koller på stedet. Denne virksomhed driver café, selskabslokaler, en 3-stjernet campingplads og et mindre vandrehjem med 13 værelser. Dette giver os unikke muligheder for at afholde møder og kurser, da vi både har mulighed for bespisning og overnatning på stedet.

 

På Velling Koller drives ligeledes Psykoterapeutuddannelsen A/S, der er akkrediteret, kvalitetsgodkendt og anbefalet af Dansk Psykoterapeutforening. Instituttet tilbyder psykoterapeutiske grundkurser, psykologiske temakurser og en psykoterapeutisk certificerende uddannelse.

Læs mere om Psykoterapeutuddannelsen A/S  på deres hjemmeside

Hjulsøgårdfonden - Hvem er vi?

Siden 1985 har Hjulsøgårdfonden været blandt de førende udviklere og udbydere af misbrugsbehandling til borgere, der har haft behov for og ønsket hjælp til at forandre deres tilværelse og dermed komme tættere på målet om at leve et tilfredsstillende liv. I fonden tror vi nemlig på, at alle mennesker har et genuint ønske om at leve et godt liv, men nogle mennesker har behov for hjælp og støtte for at imødekomme dette ønske. Derfor er omdrejningspunktet i vores behandlingsmodel et oprigtigt ønske om forandring.

Vi tror på, at det enkelte menneske er unikt og tager derfor udgangspunkt i det enkelte individs behov og ønsker for at opnå det bedste udfald af behandlingen i forhold til at komme tættere på at leve et tilfredsstillende liv og dermed øge livskvaliteten.   

Al behandling i Hjulsøgårdfonden varetages af et erfarent personale, der løbende er under supervision. Vi arbejder til stadighed med at udvikle og verificere vore behandlingsmetoder. Vores metoder og viden omkring misbrugsbehandling tager ikke kun udgangspunkt i mange års erfaring, men også løbende opdatering i den videnskabelige evidenslitteratur. Vores udvikling af misbrugsbehandling sker blandt andet gennem et tæt samarbejde med både danske og udenlandske eksperter samt halv- og helsårsrapporter på behandlingen.

 

Hjulsøgårdfonden er en non-profit organisation, hvis grundlæggende vision er at hjælpe mennesket med at starte en forandringsproces, der kan være med til at danne grundlaget for et nyt liv. Vi har igennem de sidste 30 år beskæftiget os med forandringsprocesser i forskellige regi, hvorfor Hjulsøgårdfonden i dag kan ses som en paraplyorganisation, der består af flere specialiserede afdelinger.

 

Hjulsøgårdfonden sætter et højt ambitionsniveau, hvorfor vi som en del af vores værdigrundlag kontinuerligt verificerer og dokumenterer vore behandlingsmetoder, sådan vi kan følge en positiv udvikling og holde et fortsat højt niveau.

 

Nedenunder, kan du også læse om ProSpons og VPN Danmark, som også er en del af Hjulsøgårdfonden.   

Hjulsøgårdfonden's historie

Hjulsøgårdfonden's historie
bottom of page